Titel

Tæt på 94 Science & Engineering-virksomheder

Intro

I rapporten går ATV tættere på 94 af de virksomheder, der er omdrejningspunktet for teknologisk udvikling og omstilling i Danmark.

Hvilke udfordringer har potentielt størst konsekvenser for din virksomheds konkurrenceevne de næste to-tre år?  

Dette og meget andet har ATV spurgt en række af Danmarks mest videnintensive virksomheder om i en spørgeskemaundersøgelse. 

Knap 100 Science & Engineering-virksomheder har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne taler deres eget tydeligt sprog.

Hovedkonklusioner:

Teknologi står øverst på S&E-virksomhedernes strategiske agenda.

  • Mange er i fuld gang med en omstilling til mere intelligente og fossilfri teknologier.
  • Mangel på arbejdskraft anses som den største fremadrettede trussel for konkurrenceevnen.
  • Mere end halvdelen af respondenterne oplever vanskeligheder ved at rekruttere ingeniører og andre kandidater med en længerevarende uddannelse inden for tekniske, naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige fag. 

Stort ønske om dansk teknologistrategi

Adspurgt om, hvad politikerne kan gøre for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, er budskabet fra de i alt 94 respondenter klart:

”Stærkere prioritering af teknologier, der er strategisk vigtige for Danmark og bedre koordinering af indsatsen på disse teknologiområder inden for uddannelse, forskning, innovation- og erhvervsfremme.”

Desuden peger virksomhederne på: 

  • Bedre vilkår for samarbejde mellem virksomheder og universiteter om teknologisk udvikling.
  • Styrkede vilkår for virksomhedernes teknologiske omstilling gennem regulering, offentlige indkøb, skatter, afgifter, tilskud mv.
  • Bedre adgang til rådgivning, test og demonstration af ny teknologi.

Læs også casestories om tre virksomhedslederes aktuelle udfordringer ved at drive S&E-virksomhed fra Danmark.

Hvem har svaret?

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Teknologisk Institut i marts 2024.

Respondenterne repræsenterer 94 S&E-virksomheder med samlet set 26.526 ansatte og en samlet omsætning på knap 79 mia. kroner. Knap 80 pct. af respondenterne er topledere eller bestyrelsesmedlemmer. 

Ift. ATV’s tre typer S&E-virksomheder fordeler de 94 respondentvirksomheder sig således:

TypeAntalOmsætning (mia. kroner)Årsværk
Driftsorienterede163,31.279
Videnstærke3727,811.498
Forskningsintensive4147,713.749

For uddybende information om respondenter og metode henvises til Teknologisk Instituts baggrundsrapport om surveyet.

Find tal for S&E-virksomhedernes bidrag til BNP, produktivitet og eksport i rapporten: State of the Nation: Danmark som Science & Engineering-region.

Billede
Sponsorer af Guide til et resilient Danmark
Emne
Kontakt
Fuldt navn

Bjarke Wiegand

Stilling
Chefkonsulent
Cover
Billede
Forside til tæt på 94 science & engineering- virksomheder
Dato

Relaterede nyheder og artikler