Politik, debat og hygge: Øjebliksbilleder fra Folkemødet

  • DEL DENNE SIDE

 

 

 

Øverst: I forbindelse med ATV's debat i Metals telt om fremtidens industrigiganter kunne man møde en fremtidig kollega, robotten, samt få en snak med paneldeltagerne. Nederst: Debatten i Ingeniørteltet om kvinder og teknologi satte gang i Twitter-brugerne. Foto: Søren Maarbjerg


Studerende, aktivister, kendte og ukendte politikere, hr. og fru Danmark, plus en anselig mængde konsulenter og kommunikationsrådgivere. De var der alle sammen til årets Folkemøde på Bornholm, hvor politik, debat og hygge gik op i en højere enhed under Allinges blå himmel.

Også ATV var på plads, og det var med Science & Engineering som fællesnævner for to velbesøgte debatter. De omhandlede henholdsvis ATV-rapporten om fremtidens industrigiganter, og hvordan vi får flere kvinder til at vælge en ingeniørkarriere.

Begge dele er vigtige i bestræbelserne på at få løftet Danmark til at være en verdens førende Science & Engineering-regioner, fastslog ATV’s direktør Lia Leffland, der var ordstyrer ved begge debatter.

Kvinder vælger… humaniora?
I Ingeniørteltet blev tre etablerede navne udfordret af to unge studerende i en livlig debat om kvinder, teknologi og ingeniøruddannelserne. Flere kvinder vælger at blive ingeniører, men kønsfordelingen er uændret. Hvis balancen kan rykkes i den rigtige retning, kan den fremtidige ingeniørmangel afhjælpes eller måske endda aflyses.

Det blev blandt andet til en diskussion om barsel og karrierespor, hvor Juliane Neiiendam fra IDA argumenterede for tre måneders tvungen barsel for både mænd og kvinder, mens John Finnich Pedersen fortalte om Siemens’ politik med at gøre det muligt at for kvinder at køre ad et karrierespor, der kompenserer for perioder med barselsorlov. DTU’s forskningsdekan Katrine Krogh Andersen kom ind på behovet for at kommunikere om studiemiljøet på ingeniøruddannelserne på en måde, så det fremstår mindre maskulint og dermed mere tiltrækkende for begge køn.

Derefter kom de studerende på banen, og ud fra hvert deres udgangspunkt nævnte de begge kulturen, som den afgørende faktor – noget, som gør sig gældende helt fra folkeskolen.

Mette Bybjerg Brock havde valgt ingeniøruddannelsen på trods af, at kulturen i skolen ikke havde peget i den retning, og hun mødte stadig fra tid til anden fordomme i retning af, om hun som kvinde kan finde ud af en svær uddannelse inden for fysik og nano.

Kirstine Mandrup Pedersen fortalte, at hendes interesse for historie blev vakt i folkeskolen og førte til arkæologistudiet. Hun opfordrede samtidig til at gøre noget for at nedbryde den fjendtlige stemning, der kan være mellem humaniora og de tekniske uddannelser.

En konklusion på debatten blev, at der er behov for kvindelige rollemodeller på ingeniørfeltet. De skal både være forbilleder for andre kvinder, men også gøre det til en del af normalbilledet, at kvinder er ingeniører.

Industrigiganter kræver flere faglærte
Tidligere på dagen havde uddannelse også været et vigtigt tema, da ATV-rapporten om fremtidens industrigiganter blev sat til debat. Rapporten viser, at de mellemstore virksomheder skal investere i teknologiudvikling, ansætte højtuddannede medarbejdere og satse på eksport til de fjerne vækstmarkeder i Asien og Amerika.

Per Kloster Poulsen fra Universal Robots slog fast, at virksomheden er nødt til at se mod udlandet for at besætte de ledige stillinger. Universal Robots har kraftig vækst, og der bliver uddannet for få ingeniører og faglærte i Danmark til at matche efterspørgslen.

Jesper Skou fra Siemens understregede vigtigheden af at lade forskning, udvikling og produktion følges ad. Derfor satser Siemens på at have alle tre ting i Danmark.

Rasmus Stoklund fra Metal kom ind på, hvor vigtigt det er at få uddannet flere faglærte i Danmark, og at den tekniske forskning bør styrkes, fordi det vil øge beskæftigelsen på sigt.

Thomas Bjerre fra Innovationsfonden analyserede ud fra forsknings- og erhvervsfremmesystemets synspunkt. Han foreslog, at danske virksomheder satser mere på efter- og videreuddannelse frem for kun at have fokus på at nyansætte.

Flere spørgsmål fra tilhørerne i teltet gik da også netop på behovet for flere lærlinge og på, hvordan vi får videre- og efteruddannet de mange tusinde danskere, hvis uddannelser måske er forældet i en fremtid med robotter og digitaliseret produktion.

Panelet var enige om, at efter- og videreuddannelse er nøglen til fremtiden. Men knapt så enige om, hvordan man kommer videre. På den ene side skal der skabes de rigtige tilbud, men der er også brug for en kulturændring, mente Jesper Skou fra Siemens.

”Vi mangler noget sult blandt danskerne til at opkvalificere sig”, sagde han.