Interview med Jacob Sherson: Borgerinddragelse skal forhindre paniklovgivning

Teknologi skal forstærke den aktive borgerinddragelse

Hvad gør coronakrisen ved vores arbejdsformer og ved os i et teknologisk perspektiv?

"Det er utroligt spændende at følge den hastighed, hvormed forskningsverden, civilsamfundet og industri reagerer på krisen ved ukonventionelle, løsningsorienterede konsortiedannelser. Det er også meget positivt at se, hvordan fx forskningsbevillingsfonde reagerer lynhurtigt for at stimulere denne indsats. De kommende måneder vil vise, i hvor høj grad initiativerne resulterede i højkvalitetsløsninger, eller om de var var skud med spredehagl uden den store effekt.

Krisen har givet os alle nye arbejds- og samarbejdsformer, som vi ser i undervisnings- og forskningssektoren, men også i erhvervslivet, bl.a. fordi alle møder og andre former for kommunikation foregår virtuelt nu. I månederne efter krisen vil det være superinteressant at følge, om disse ændringer bliver vedvarende.

Blå bog

Jacob Friis Sherson er professor, MSO og centerleder ved Institut for Fysik og Astronomi, AU.

Uddannet Cand. Scient. i fysik og matematik fra AU, PhD i eksperiementel og teoretisk kvantefysik ved AU og Niels Bohr Instituttet på KU, post doc ved Max Planck Institute for Quantum Optics i München samt grundlægger af Center for Hybrid Intelligence og ScienceAtHome.org ved AU.

Sherson er medlem af ATV-rådet for Teknologi og Samfund.

Der er opstået en voksende erkendelse af, at de komplekse problemstillinger både vil have en stærk teknologisk komponent, men også, at der ved hver af problemstillingerne er et behov for adfærdsændringer på stor skala.

Udfordringen i de kommende år bliver at udvikle redskaber, så teknologiske fremskridt kan forstærke positive narrativer omkring løsningen af komplekse, globale problemer og samtidig støtter op omkring aktiv borgerinddragelse. Det skal ikke være enten teknologiske eller borgerdrevne løsninger, men begge dele i synergi med hinanden."

Sundt for forskere at få en undskyldning for at fejle

Hvor står den teknologiske udvikling nu i form af sundhedskrise, klimakrise osv.?

"Alene ordet krise medfører, at der bliver dannet interdisciplinære teams. Vi ved, at samfundsudfordringer ikke kan løses i siloer. Men vi falder hurtigt ned i siloerne, fordi verden er organiseret i siloer. De er svære at bryde ud af i hverdagen, men en krise, som den vi ser nu, kan fordre, at vi kommer til at mødes i tværfaglige fællesskaber.

Vi ved, at samfundsudfordringer ikke kan løses i siloer

Det, vi ser nu, er, at krisen kortslutter vanlige procedurer og skaber hurtig stakeholder-alignment. Spørgsmålet er så: Hvorfor satser vi ikke på det normalt? Det er, fordi risikoen for, at det ikke virker, er større, og risikovillighed er ikke så populært inden for forskningsverdenen, hvor vi ikke vil fejle. Men nu kan det altså være nødvendigt at lære af et af innovationsmiljøernes mange mantra: ’Fail Fast’. Det kan være sundt for forskere at få en undskyldning for at fejle."

FN’s verdensmål har accelereret den teknologiske udvikling

Du nævner, at den teknologiske udvikling vil accelerere, efter at vi fik SDG’erne (FN’s verdensmål). Hvor ser du det?

"Med SDG’erne begynder vi at få en fælles referenceramme. Der etableres et fælles sprog omkring teknologiløsninger. Denne form for stakeholder-alignment er bare rigtig vigtig, for så kan vi trække på udviklinger på tværs af siloer.

FN’s verdensmål har haft en utroligt fokuserende effekt, der har sat gang i en koordineret diskurs og indsats blandt alle stakeholders i samfundet. Vi er kun lige begyndt at se omfanget af den teknologiske acceleration forårsaget af dette."

Borgerinddragelse skal forhindre paniklovgivning

Hvordan ser du borgerinddragelsesperspektivet?

"Som nævnt ovenfor kan vi kun rykke på nationale og globale problemer, hvis borgerne bliver inddraget konstruktivt i løsningen. I løbet af coronakrisen er der dukket et utal af borgerinddragelses- og informationsinitiativer op.

Jeg mener personligt, at man får den største grad af borgerinddragelse ved ikke bare at oplyse omkring de sundhedsmæssige perspektiver i krisen, fx social distancing-initiativet. Vi er nødt til at inddrage borgerne i en mere holistisk dialog om de brede samfundsmæssige konsekvenser af krisen både i form af virusspredning, national økonomi, privatlivsrestriktioner og befolkningens generelle mentale sundhed under og efter restriktionerne.

Mit håb er, at vi undgår paniklovgivning, hvor politikerne går videre end det, eksperterne råder til, i frygt for at virke handlingslammede over for befolkningen

Kun på denne måde kan vi give borgerne en forståelse af de komplekse policy-overvejelser, der foregår lige nu, og derved samtidig give borgerne mulighed for at give deres mening til kende.

Dermed håber vi på at kunne sikre alignment mellem befolkningens ønsker og proportionerne af de smittespredningsinitiativer, der sættes i værk i de kommende måneder. Mit håb hermed er, at vi undgår paniklovgivning, hvor politikerne går videre end det, eksperterne råder til, i frygt for at virke handlingslammede over for befolkningen."

Vi skal kunne tale om de komplekse ting

Hvis løsningen på SDG’erne er borgerinddragelse i fx komplekse beslutningsprocesser, hvordan kobler vi så borgerinddragelse til teknologisk udvikling i et større politisk perspektiv?

"Svaret på det spørgsmål er todelt.          

For det første: Compliance! Borgere kommer ikke til at følge alle anbefalinger og direktiver, medmindre man forstår dem og rationalet bag dem. Velmenende overfladiske informationskampagner virker kun, hvis borgerne forstår baggrunden. Hvis kommunikationen er endimensionelt, går meningen ofte tabt, og man risikerer, at folk misforstår. Det er ulempen af at kommunikere komplekse processer i et simpelt sprog. Her skal borgerinddragelsen være dyb nok.  For det andet, så skal vi huske, at politikere har komplekse beslutninger at træffe hele tiden. Samfundets og teknologiens udvikling er kompleks. Netop derfor skal politiske beslutninger være forankret i borgernes ønsker, så politikerne ikke gætter sig frem og træffer panikbeslutninger for at fremstå handlekraftige. Vi skal kunne tale om de komplekse ting."

Det lyder som en henstilling til ikke at tale til laveste fællesnævner?

"Vi skal tænke agency og empowerment, som det hedder på nudansk. Og så skal vi først og fremmest blive bedre til at kommunikere ikke-lineære processer. Den bøf, du IKKE spiser i aften, kan ikke kommunikeres som havende en 1:1 effekt på klimaet. For så nytter det jo ingenting i det store regnskab. Det argument hører man jo også ift. Danmarks klimaindsats nationalt. Hvad nytter det, når Kina og Indien stadig forurener?

Den bøf, du IKKE spiser i aften, kan ikke kommunikeres som havende en 1:1 effekt på klimaet

Derfor er det vigtigt, at vi derimod tænker over, at når vi fx køber økologiske varer, så sænker vi prisen. Så kommer flere købere med – også dem, der ikke købte økologisk til at starte med. Og det motiverer lovgiverne til at regulere markedet. Det vil sige, at vi er nødt til at se på alle de afledte effekter, der akkumuleres.

Hvis vi italesætter det mere, og det ER komplekst, så bliver det hele måske mere kompliceret, men det er nødvendigt. Og jeg tror, vi skal kommunikere på nye måder og bygge nye partnerskaber for at lykkes."

Computerspil skal oplyse

For at komme den kompleksitet til livs, udvikler du pt. på et spil, der skal give borgerne et indtryk af politiske beslutningsprocesser ift. coronakrisen. Hvad går det ud på?

"Vi vil udvikle et computerspil i krydsfeltet mellem politiske beslutningsprocesser og borgerne, som skal udleve de selv samme beslutninger baseret på de førnævnte problematikker.

Målet med spillet er at give borgere muligheden for at ’gennemleve’ flere forskellige scenarier baseret på forskellige beslutninger og deres reception i samfundet for på denne måde at give spilleren en dybere forståelse for krisesituationer og de iboende politiske dilemmaer. Det er igennem denne selvrefleksion, at borgeren får et indblik i et større holistisk billede af samfundsordenen og dens mekanismer."

”Corona-minister”-spillet kan ses i en prototype her (https://corona.scienceathome.org/).