Titel

Industriens adgang til materiale-forskning: Kom til dialogmøder

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Danske virksomheder kan få nye muligheder ved at komme tættere på materialeforskningen, hvor der er udvikling og innovative teknologier at hente. ATV, DTU og Dansk Materiale Netværk afholder derfor to rundbordsmøder den 11. og 12. februar på henholdsvis DTU i Lyngby og hos Dansk Materiale Netværk på AAU Esbjerg.

Dialogmøderne henvender sig til danske industrivirksomheder, der enten anvender materialeteknologi eller har potentiale til at gøre det, samt universiteter og vidensinstitutioner. På mødet vil vi drøfte industriens oplevelse af barrierer og de kort- og langsigtede muligheder for udvikling, innovation og samarbejde mellem virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner.

Fokus på industriens behov

Formålet med møderne er at få en mere dybtgående indsigt i danske industrivirksomheders behov for materialeforskning samt barriererne for innovation og samarbejde. Møderne vil fokusere på industriens behov for materialeforskning- og teknologi samt muligheder og virkemidler i Danmark.

På mødet kan du høre følgende talere:

  • Institutdirektør Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik
  • Netværksdirektør Dorte Walzl Bælum, Dansk Materiale Netværk
  • Dorthe Lybye, Rockwool International
  • Susanne Køhler, Elplatek (Lyngby) / Benny Okholm, Galvanord (Esbjerg)
  • Lisbeth Hilbert, FORCE Technology (Lyngby) / Kasper Tipsmark Therkildsen, Siemens A/S (Esbjerg)
  • Torsten Freltoft, Plastisens ApS (Lyngby)/ Henning Friis Poulsen, DTU (Esbjerg)
  • Vicedirektør Tore Duvold, Innovationsfonden

Møderne afholdes på følgende tidspunkter:

Torsdag den 11. februar 2016 kl. 8.30-13.00 hos DTU i Lyngby, Fysikvej, 2800 Kgs. Lyngby, bygning 311, stuen

Fredag den 12. februar 2016 kl. 12.00-16.00 hos Dansk Materiale Netværk, AAU Esbjerg, lokale A133, Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg

Barrierer skal nedbrydes

Billede
Danske virksomheder kan få nye muligheder ved at komme tættere på materialeforskningen, hvor der udvikling og innovative teknologier at hente.

ATV slog allerede fast i maj 2015 med rapporten ”Materialeforskning som innovations- og vækstmotor”, at materialeforskningen kan komme tættere på industrien, og et tættere samarbejde mellem industri og vidensmiljøer vil kunne sætte skub i teknologiudviklingen og innovationen på materialeområdet.

Mange teknologiske innovationer kan direkte eller indirekte relateres til et behov for viden og know how relateret til nye materialer. Forskning i nye materialer og kobling af denne forskning til virksomhedernes produktudvikling er derfor en grundlæggende forudsætning for fremtidig vækst hos en bred vifte af danske industrivirksomheder.

Danske virksomheder kan gå glip af nye udviklingsmuligheder på materialeområdet. Andre industrilande satser nemlig markant på forskning og teknologiudvikling med udgangspunkt i materialer.

Møderne tager udgangspunkt i ATV’s rapport Materialeforskning som innovations- og vækstmotor fra maj 2015, som pegede på barrierer for innovation og vækst grundet afstand mellem forskningen og industrien. ATV’s rapport fokuserer på de faktorer, som anses for væsentlige for at skabe innovation i industrien gennem udvikling af nye materialer samt udvikling af nye anvendelser af eksisterende materialer.

Relaterede nyheder og artikler