Behov for national handlingsplan for symbioser
Industrielle symbioser kommer i fokus, når danske industrivirksomheder skal omstille til bæredygtig produktion. De er en vigtig brik, når ressourceforbrug og klimaaftryk skal reduceres. Ny analyse peger på, at der er brug for en national handlingsplan, der understøtter de lokale initiativer, hvis symbioserne skal fungere i større skala og udbredes til hele landet.
Danske virksomheder kæmper med at gøre produktionen grøn, skære ressource- og energiforbruget. Ny analyse fra Industriens Fond og ATV peger på, at industrielle symbioser kan være svaret på de udfordringer, virksomhederne oplever. I en industriel symbiose kan virksomheder i lokale partnerskaber dele og genbruge ressourcer, blive del af en grøn omstilling og skabe lokal vækst.
Virksomhedernes ressource-, energi- og vandforbrug, CO2-udledning og affaldsgenerering mindskes, når reststrømme genbruges i et cirkulært system. Symbioser handler derfor ikke om at gøre noget mindre, men at gøre det anderledes:
”Bæredygtig omstilling handler ikke bare om at reducere sit forbrug. Det handler i høj grad om at innovere sine forretningsmodeller og produkter. Og her er symbioserne et virkeligt effektivt værktøj, fordi de skaber et cirkulært system, hvor virksomhederne deler værdikæder og ressourcer,” forklarer Christian Rasmussen, Head of Technology hos Grundfos og formand for projektet Fremtidens Bæredygtige Produktion, der står bag analysen, Industrielle Symbioser – Effekt, facilitering og forretningsmodeller.
Industrielle symbioser har brug for en konkret og national plan, hvis de skal udbredes og opskaleres. Kommunerne, som er centrale i at få en symbiose op at stå, mangler de nødvendige ressourcer og kompetencer. SMV’erne kan være svære at inddrage i symbiosesamarbejder, faciliteringsmidler og kompetencer kan være vanskelig at finde, og så mangler der datastandarder for ressourcestrømme, lyder nogle af de andre konklusioner i analysen.
Grøn omstilling sker i partnerskaber
Fordelene ved en industriel symbiose er nemme at få øje på, hvis man tager til Kalundborg, hvor verdens førende industrielle symbiose er. De 14 offentlige og private virksomheder samt foreningen, der driver faciliteringen af symbiosesamarbejdet, kunne i 2022 fejre 50-års jubilæum. I symbiosen skaber virksomhederne overskud og sætter ind på den grønne konto ved at dele og genbruge hinandens overskydende ressourcer.
Grønne besparelser i Kalundborg Symbiose målt op mod, at der ikke havde været en industriel symbiose (2019)
- 586.000 ton CO2
- 4 mill. m3 drikkevand
- 62.000 ton materialer
”Symbiosen er med til at udvikle virksomhederne og uddanne ledelse og ansatte i, hvad der skal til for at drive og accelerere den grønne omstilling. Uanset hvilken virksomhed du er, så er der værdier at finde alle mulige steder, men det kræver partnerskaber at indgå i et cirkulært system. Det skaber symbiosen. Den enkelte virksomhed kan ikke drive den grønne omstilling alene og opnår langt større gevinster ved at samarbejde med andre”, siger senior symbioseudvikler i Kalundborg Symbiose, Per Møller.
Industrielle symbioser styrker samtidig virksomhederne og kommunens resiliens i forhold til en foranderlig omverden med f.eks. omskiftelig energiforsyning. For når virksomhederne udnytter hinandens restressourcer, bliver de i højere grad selvforsynende.
”Industrielle symbioser får virksomhederne til at gentænke deres egen produktion og se nye muligheder, når de indgår i et cirkulært system. De omstiller sig til en produktion, hvor de er mindre afhængige af ressourcer på et til tider usikkert, globalt marked. Det skaber resiliente virksomheder,” forklarer Per Møller.
En samfundsmæssig gevinst
Gevinsten ved de industrielle symbioser findes flere steder. Blandt andet har lokale erhvervshuse støttet projekter med industrielle symbioser, da de vurderes at have betydning for jobskabelse og erhvervsfremme. Men symbioserne ser også ud til at være en vigtig brik i industriens grønne omstilling. Ligesom det har været tilfældet i Kalundborg.
Kalundborg Symbiose skaber lokal vækst målt op mod, at der ikke havde været en industriel symbiose (2022)
- 20 mia. kr. i ekstra investeringer de kommende år
- 430+ nye jobs som følge af flere investeringer
- 8 nye uddannelser er oprettet
For kommunen er gevinsten stor ved at have en velfungerende, industriel symbiose. Kommunen får robuste virksomheder, som er konkurrencedygtige, de skaber nye arbejdspladser, og kommunen får udviklet en infrastruktur for reststrømme.
Forstår kommunen også at kommunikere de gode resultater til lokalbefolkningen, giver det også afkast. Kommunen bliver mere attraktiv at flytte til og skaber også et større engagement i den grønne dagsorden.
”Man får den her stolthed, og man føler, der sker noget, som giver mening for mange, fordi det er med bæredygtighed for øje. Så det er en samfundsmæssig gevinst lige så meget, som det er en gevinst for den enkelte virksomhed, der får noget ud af det", siger Per Møller.
National handlingsplan skal gøre op med strukturelle barrierer
Udbredelsen af symbioser kræver, at virksomhederne kan se de økonomiske fordele ved at indgå i et forpligtigende samarbejde. Det er en udfordring.
Virksomhederne er gode til at optimere på værdikæderne inden for virksomheden, men når det handler om at optimere på de værdikæder der er omkring virksomheden, som f.eks. at udnytte restaffald, så er virksomhederne ikke nær så effektive.
”Der er nogle strukturelle barrierer, der handler om, at virksomhedernes regnskab ikke afslører det uudnyttede potentiale, der ligger i at udnytte hinandens ressourcer, energi eller affald. Årsregnskabet laves inden for virksomhedernes mure. Derfor har vi brug for nogen, der kan se på tværs af virksomhedernes regnskaber, og som kan facilitere det samarbejde,” påpeger Christian Rasmussen.
"Ikke mindst mangler der metoder til at måle og værdisætte besparelser for virksomheder og samfundet, når cirkulære systemer opstår i en symbiose. Det er for komplekst for virksomhederne, og derfor bliver afrapporteringen aldrig lavet", forklarer Christian Rasmussen og tilføjer:
”Det vigtigste er at kunne sætte tal på bæredygtighedseffekten. Hvis man kan se, hvor meget symbioserne betyder for den grønne omstilling, vil det også blive nemmere at løbe i gang. Men det kræver et fælles datagrundlag, og derfor skal det stå øverst på agendaen i en national handlingsplan, som skal konkretisere den nødvendige indsats.”
For Per Møller, er det afgørende, at en national handlingsplan ikke blokerer eller bliver for styrende for allerede eksisterende og spirende lokale initiativer, men at planen bakker op om de facilitatorer, som er afgørende for symbiosens succes:
”Symbioser lever først og fremmest i kraft af en lokale forankring, lokale forudsætninger, initiativer, facilitering og lederskab. En national strategi, som kunne støtte op om det arbejde, der allerede er i gang, er vigtigt og må være næste skridt. Her synes jeg, det ville være oplagt at koble en sådan national handlingsplan med henvisning til en national strategi for cirkulær økonomi og erhvervsudvikling, og lade det indgå i det eksisterende arbejde som Symbiose Netværk Danmark allerede har på tegnebrættet”.
