Hovedbillede
Billede
Titel

Analyse af bæredygtig produktion: ”Vi skal vække industrien på denne agenda”

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

I april præsenterede Industriens Fond og ATV den første delrapport om fremtidens bæredygtige produktion. Det skete til det velbesøgte webinar ”Hvordan accelererer vi den bæredygtige omstilling af industrien?”

Bæredygtig produktion er en unik mulighed for at styrke industriens konkurrenceevne, men området er komplekst og ofte svært at gå til. For hvad dækker ”bæredygtig produktion” over, hvordan måler vi udviklingen, og hvordan vurderer vi nye initiativer og tiltag?

Formålet med analysen?

Baggrunden for webinaret var, at Industriens Fond og ATV har udviklet en bæredygtighedsbaseline for produktionsindustrien med fem indikatorer, der konkretiserer og operationaliserer den grønne omstilling. Baselinen gør det muligt at gå fra at tale om den bæredygtige omstilling til at måle den. Med den nye baseline som værktøj kan der opsættes konkrete målsætninger, som kan følges over tid: Hvad var effekten, hvad virker, og hvor skal der sættes ind?

Thomas Hofman-Bang, direktør i Industriens Fond, som har finansieret projektet, kridtede banen op for analysearbejdet. ”Med fase 1 af projektet ’Fremtidens bæredygtige produktion’ etablerer vi en baseline, der sætter tal på graden af bæredygtighed i den danske industriproduktion. Baselinen definerer dermed et fælles sprog, der fremmer samtalen om bæredygtighed og skitserer, hvor langt vi er, og hvor langt der er igen. Målsætningen er, at vi skal opnå absolut afkobling af ressourceforbrug og miljøpåvirkning fra vækst og værdiskabelse", fortalte Hofman-Bang og uddybede, at "Danmark skal have verdens mest bæredygtige industriproduktion".

Arbejdet med baselinen understreger ydermere, at klimadiskussionen og CO2-dagordnen ikke kan stå alene, når vi snakker grøn omstilling.

Ressourceknaphed og biodiversitetsproblemer som følge af forurening og miljøpåvirkning fremstår i tiltagende grad centralt blandt de parametre, som virksomheder bliver bedømt ud fra. Det gør bæredygtighed til et konkurrenceparameter.

Vi ser potentielt ind i en fremtid, hvor leverandører i vid udstrækning vil blive valgt – eller fravalgt – på baggrund af deres performance i relation til ressourceforbrug, miljøpåvirkning og social ansvarlighed. Bæredygtighed skal med andre ord løftes op til toppen af agendaen for danske produktionsvirksomheder og danne grundlaget for videreudviklingen af deres forretningsmodeller. Det kræver øget fokus på bl.a. innovation, værdikædesamarbejde, data og kompetencer.

Bæredygtighed handler ikke kun om CO2

En af rapportens centrale pointer er, at bæredygtighed er mere end klima og CO2, og at vi skal tænke bæredygtig udvikling bredere og mere holistisk. Mange virksomheder arbejder i dag med bæredygtighed, men store multinationale selskaber kan afsætte flere ressourcer til dette arbejde og stiller også stadigt strengere krav til deres underleverandører.

LEGO er et godt eksempel. De har en ambitiøs bæredygtighedsagenda og har selv udviklet metoder og instrumenter, der kan måle udviklingen, men ikke på alle parametre.

En af de store opgaver ser vi i forbindelse med digitalisering. Dét at etablere en digital platform, der giver overblik og gennemskuelighed. Traditionelt set har vi et fornuftigt overblik over vores energidata, men fx affaldsdata er svære at få greb om - særligt længere ude i forsyningskæden er der nogle udfordringer, hvor digitale teknologier kan være løsningen", fortalte Anita Friis Sommer, Head of Sustainable Operations i LEGO, og uddybede; "Samarbejdet på tværs af forsyningskæder kræver en ny form for relation, som mange har talt om i flere år, men få har lykkedes med at implementere. Det kræver vidensdeling på tværs. I øjeblikket ser vi på, om blockchain kan hjælpe til at dele viden med hinanden”.

Nye partnerskaber på vej

Kasper Larsen, kommerciel direktør i PurePrint, understregede, at et øget fokus på bæredygtighed kan betyde, at man bliver mere afhængig af sine leverandører. I sidste ende er det dog en fordel – i PurePrints tilfælde, fordi det gjorde bæredygtighedstiltagene mere rentable og helt central i virksomhedens forretningsmodel: ”Vi har et afhængighedsforhold til vores underleverandører, men det gør også, at de skaber enorm værdi for os. Tendensen hos firmaer er at holde leverandørerne ud i strakt arm og skifte dem ud, hvis man kan spare to ører. Vi skal turde inddrage vores leverandører i produktudviklingen, så vi kan få et produkt, vi er stolte af, og samtidigt ved, hvad der indgår i vores produkter.

Professor Arne Remmer fra Aalborg Universitet pointerede, at en anden vej mod en mere bæredygtig udvikling kan gå gennem produkter som service. Det vil sige, at virksomhederne ikke sælger egentlige produkter til kunderne, men leverer produktet som en service. Dermed er det virksomheden selv, der holder styr på eksempelvis en pumpes levetid og udskifter den, når det er tid. Dermed har virksomheden både bedre indblik i og incitament til at lade pumpen eller dens enkeltdele cirkulere i produktionen eller sælge den til andre virksomheder, der kan bruge pumpens bestanddele som ’råstof’ i deres egen produktion.

Vi skal turde handle og fejle, og bestyrelsen skal med

Michael Lundgaard Thomsen, CEO, Aalborg Portland, understregede, at bestyrelserne skal klædes bedre på. Traditionelt betragtes bæredygtighed som en eksternalitet af mange bestyrelser. Men det er både utilstrækkeligt og rammer ved siden af pointen – bæredygtighed skal integreres i det almindelige strategiarbejde på lige fod med virksomhedens andre centrale forretningsområder.

Den pointe gav genklang i PurePrint, hvor Kasper Larsen havde oplevet, at omstilling til en mere bæredygtig produktion havde reddet forretningen fra en truende konkurs i et hårdt marked. Det var netop en fremsynet bestyrelse, der valgte, at virksomheden skulle konkurrere på bæredygtighed. ”Bestyrelsen har været hjørnestenen i vores bæredygtighedsstrategi. Hvis man ikke har en bestyrelse med de (bæredygtighedsrelaterede, red.) kompetencer, er mit bedste råd; Se at få det! Den bæredygtige vision og strategi skal være forankret i bestyrelsen, og det skal være forankret i topledelsen”.

At få bestyrelsen med kan også give organisationen plads til at udvikle og innovere – også selvom det ikke fra start er sikkert, at hele processen kan gennemtænkes eller forberedes i alle led: ”Manglende data må ikke blive en undskyldning for ikke at handle. Hvis man ikke har tilstrækkeligt data, må man lave nogle forsøg, blive klogere og korrigere”, fortalte Kasper Larsen videre, for selvom virksomhederne ikke har perfekt data til at træffe bæredygtige beslutninger, så skal de turde handle og tage chancer. ”Vi skal derud, hvor vi får fugtige håndflader. Vi er nødt til at handle på dagsordenen, også selvom vi ikke kender effekten af nye bæredygtige initiativer. Det er værre, hvis vi ikke prøver.”

Det var professor Arne Remmer enig i og uddybede; ”Jeg er selvfølgelig enig i, at det er godt at have et godt datagrundlag, men man skal også passe på, at det ikke bliver en barriere at skulle have det perfekte grundlag, før man kan handle. Det er vigtigt, at vi også handler på det data, vi har – her og nu.”

Kompetencer og viden bliver afgørende, hvis vi skal lykkes med omstillingen. Dette gælder både hos medarbejdere, ledelsen og ikke mindst i bestyrelsen! Som Michael Lundgaard Thomsen, CEO, Aalborg Portland sagde det:

”Jeg tror, at bæredygtighed er på toppen af alle bestyrelsers agenda. Det drejer sig også om shareholder value. Hvis man ikke gør noget, så mister virksomheden værdi. Så hér er en opgave, hvor et projekt, som det her (Fremtidens bæredygtige produktion, red), kan hjælpe til. Det handler om at få klædt bestyrelsen på, for vi har vidt forskellige referencerammer for, hvad bæredygtighed er. Der er simpelthen brug for, at vi bliver bedre klædt på, fx hvad angår CO2; hvad er reelle effekter, og hvad er kompensation?  Hvad er fakta i alt det, vi hører? For vi bliver som bestyrelse bombarderet med ideer, analyser og data, og det er virkelig svært at få overblik over, hvad der er virkelighed i det her”.

Så hvad gør vi nu? Vi handler!

Danmark skal have verdens mest bæredygtige produktion. Analysen og baselinen bidrager til at konkretisere, hvor virksomheder kan begynde omstillingen til en mere bæredygtig produktion.

Men der er lang vej igen.

Som Thomas Hofman-Bang afslutningsvis formulerede det; ”formålet med analysen er at inspirere så mange virksomheder som muligt til at erkende den udfordring, vi står overfor, så man kan begynde at handle – vi skal have vækket industrien på denne agenda.”

Følg det videre arbejde på ATV’s hjemmeside og tilmeld dig ATV Nyt – det månedlige nyhedsbrev.

Relaterede nyheder og artikler