Gå-hjem-møde: Energilagring i Danmark – perspektiver og muligheder

 
Torsdag 08. februar 2018

ATV inviterer til endnu et gå-hjem møde om et af tidens vigtigste emner, energilagring. Denne gang vil vi se mere bredt om perspektiver og muligheder for energilagring i Danmark. Mødet holdes den 21. marts 2018 kl. 15 på DTU.

Målet for Danmarks langsigtede energipolitik er at blive uafhængig af kul, olie og gas i 2050 og dermed både sikre forsyningssikkerheden og bidrage væsentligt til EU’s målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 procent.

For at nå dette mål er det nødvendigt at udbygge andelen af vedvarende energikilder som vind og sol i det danske (og europæiske) energisystem væsentligt. Det skaber et afgørende behov for effektiv lagring af især elektricitet for at balancere produktion og forbrug.

Program for de to første timer
På dette møde skal vi høre tre af de store interessenter - Ørsted, Vestas og Energinet.dk fortælle om deres visioner og strategier for energilagring, og vi skal høre ATV fortælle om planer for et dansk center for energilagring.

Program for den sidste time
Den sidste time vil vi debattere konkrete perspektiver for energilagring i Danmark, og vi vil drøfte muligheder for samarbejde.

Program

15.00 Velkomst

15.05 Energilagring i Ørsted – aktiviteter og ambitioner
Lead Business Developer Michael Paludan-Müller Nylykke, Ørsted

15.35 Energilagring fra en vindmølleproducents perspektiv
Vice President, Ideation and Partnering, Kasper Roed Jensen, Vestas

16.05 Lagring i energisystemet – resultater fra ”Systemperspektiv 2035 analysen”
Chefingeniør Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk

16.35 Dansk center for energilagring.

Institutdirektør og professor Søren Linderoth, DTU Energi og ATV

17.05 Debat

Tid: Onsdag 21. marts 2018 kl. 15.00 - 18.00
Sted:
DTU, Anker Engelunds Vej 1, Kgs. Lyngby, bygning 101, lokale S01, stuen
Tilmelding: Det er gratis at deltage, men forhåndstilmelding er nødvendig og sker digitalt via linket her: Tilmelding
Yderligere oplysninger: Chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen, ATV, E: dbp@atv.dk, T: 51 20 68 80