house icon whiteATV er flyttet til ny adresse! Læs mere her

Projekter

  • DEL DENNE SIDE

ATV’s projekter tager udgangspunkt i Akademiets vision om, at Danmark skal være en af fem førende Science- og Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. Mange af projekterne omhandler rammevilkårene for forskning, innovation, teknologiudvikling, uddannelse og teknologibaserede erhverv. Akademiet udfører ikke selv forskning, men arbejder for at skabe gode rammer for andre.

Projekterne omfatter:

  • Foresight projects, hvor ATV bidrager med viden om de store samfundstemaer, nationalt og globalt, og kommer med forslag og anbefalinger til danske indsatsområder.
  • Policy processer og facilitering, hvor ATV udgør det neutrale mødested for virksomheder, universiteter og myndigheder. ATV påtager sig rollen som den uafhængige facilitator, der ved at inddrage den samlede værdikæde bidrager til at styrke forskning, innovation og uddannelser.
  • Programmer og initiativer, hvor ATV selv implementerer anbefalinger fra projekter i praksis. Et eksempel er mentorprogrammet for mellemstore vækstvirksomheder.
  • Analyser centreret om ATV’s mærkesager: Styrkelse af teknik og natur i uddannelsessystemet samt styrkelse af dansk konkurrenceevne gennem teknologiudvikling.

Du kan læse korte beskrivelser af de aktuelle projekter og finde links til projektmateriale under de enkelte punkter i menuen.

Som medlemsdrevet organisation har ATV helt særlige muligheder for at skabe værdi til gavn for virksomheder, vidensinstitutioner og samfundet som helhed. Vi er derfor meget stolte over at præsentere eksempler på konkrete resultater og værdiskabelse - se mere under menupunktet Resultater.