Titel

Velbesøgte debatter på Folkemødet

Dato
Hovedbillede
Billede
Folkemøde på Bornholm 2016: publikum lytter med stor interesse til indlæg i Ingeniørteltet
Undertekst til billede/video
Der var masser af tilhørere og livlig debat ved ATV's arrangementer.
Intro

Årets Folkemøde på Bornholm den 16. – 19. juni blev igen en stor publikumssucces. ATV oplevede stor interesse for de to debatter, som Akademiet arrangerede henholdsvis i Ingeniørteltet sammen med blandt andre Engineer the Future og i samarbejde med Det Frie Forskningsråd på Grønbechs Hotel.

Naturfag i skudlinjen

Om torsdagen satte ATV ønsker spot på udfordringerne om uddannelser til fremtidens produktion under hovedtitlen ”Kloge hænder”. I 2025 vil der mangle omkring 13.500 ingeniører og teknisk/naturvidenskabelige kandidater og omkring 30.000 faglærte inden for det tekniske område.

Moderator Martin Vigild, DTU, udfordrede panelet, men enigheden var stor. Hvis vi skal have flere unge til at uddanne sig med naturvidenskab og teknik, er det nødvendigt at styrke samarbejdet mellem de forskellige uddannelser og mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer.

Billede
Folkemøde på Bornholm 2016: livlig paneldiskussion i forbindelse med arrangementet "Kloge Hænder"
Livlig debat i forbindelse med ATV's arrangementer

Ingo Østerskov fra KEA slog til lyd for hybriduddannelser og nye læringsstrategier i et samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv, mens Mathias Tesfaye (S) foreslog et nyt politisk mål om, at 30 procent med erhvervsfaglig baggrund skal tage en videregående uddannelse.

Input og overvejelser fra debatten tages nu videre i del 2 af et ATV-projekt om uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion.

Forskning for fremtiden

En stopfyldt sal på Grønbechs Hotel var fredag eftermiddag ramme for ATV og DFF’s debat om, hvordan dansk forskning bliver gearet til fremtiden. Debatten blev indledt ved, at Anders Hvid, CEO i Dare Disrupt, opridsede nogle af de megatrends, der præger verden i dag. Han pegede på globale udfordringer som miljø, klima, demografi og politisk ustabilitet, men også på en teknologiudvikling, der både bidrager med løsninger, men også med nye udfordringer. Han efterlyste, at der fra politisk side sættes ambitiøse og modige mål for forskningen.

Panelet – der bestod af Peter Munk Christiansen, formand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse, Henrik Dahl, liberal Alliance, Claus Felby, professor, Københavns Universitet, Søren Bregenholt, Corporate Vice President, Novo Nordisk A/S, Søren Rud Keiding, formand, Det Frie Forskningsråd for Teknologi og Produktion og ATV’s præsident Carsten Orth Gaarn-Larsen – var enige i, at der er brug for en ambitiøs forskningspolitik. Udfordringerne og forandringerne er mange og store, og der er ingen tvivl om, at svarene og løsningerne skal søges i forskning og innovation.

Carsten Orth Gaarn-Larsen sagde, at Science and Engineering udgør fundamentet for fremtidig velstand og velfærd i Danmark og beskrev ATV’s vision om, at Danmark skal være blandt de stærkeste Science and Engineering regioner i verden.

Der blev også peget på, hvordan den frie grundforskning bidrager til at skabe værdi i samfundet. Peter Munk Christiansen talte blandt andet for, at det afgørende vigtigt at værne om armslængdeprincippet og fastholde fri grundforskning og fokusere på talentudvikling, mens Søren Bregenholt sagde, at den offentlige forskning kan bidrage med svar på noget af det, man ikke på forhånd vidste, man gerne ville vide. Det synspunkt fik yderligere opbakning fra salen, hvor Thomas Sinkjær fra Villumfonden, pegede på, at mange løsninger og videnskabelige nybrud er kommet, fordi vi har satset på dygtige folk. Og det i forhold til fremtidens udfordringer er vigtigt med iderigdom og bredde i vores vidensområder.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent

Relaterede nyheder og artikler