Analysetilgang og metode

Projektets organisering

Til at udvikle, organisere og gennemføre projektet har der været nedsat en mindre projektarbejdsgruppe, som består af medlemmer fra ATV’s temagruppe for Fremtidens Produktion.

Temagruppen er en af ATV’s fem temagrupper og inkluderer repræsentanter fra både uddannelses- og vidensinstitutioner, interesseorganisationer og erhvervslivet. Derudover er der koblet en sparringsgruppe på projektet, som består af fageksperter, med en dyb faglighed, som løbende har kvalificeret og givet input til projektets arbejde.

Projektets arbejds- og sparrinsgruppe

Arbejdsgruppe:

• _{Christian Rasmussen, Head of Technology, Innovation Lab 2 og formand for projektet, GRUNDFOS Holding A/S}
• _{Anne-Lise Høg Lejre, Direktør, Produktion og Innovation, Teknologisk Institut}
• _{Brian Vejrum Wæhrens, Professor mso, Institut for Materialer og Produktion, AAU}

Sparringsgruppe:

• _{Arne Remmen, Professor, AAU}
• _{Bjarne Lykke Sørensen, CEO, Siemens Denmark}
• _{Michael Søgaard, Lektor, AAU}
• _{Per Møller, Centerleder, Dansk Symbiose Center}
• _{Peter Meulengracht, Senior Environmental Manager, Grundfos}
• _{Ulla Röttger, Bestyrelsesmedlem, LondonEnergy Ltd}

---

Analysetilgang

Projektets konklusioner bygger på både kvantitative og kvalitative datakilder:

Datagrundlag

Damvad Analytics har leveret et datagrundlaget for projektets baseline, dvs. trukket og behandlet tal for de fem bæredygtighedsindikatorer fra Danmarks Statistik (se datagrundlag til højre).

Afgrænsning og tidsperiode for Baseline:

• Analysen er afgrænset til industrien og de enkelte industribrancher (C-brancherne i Danmarks Statistiks brancheafgræsning).
   
• Tidsperioden er 2010-2018, hvilket skyldes, at data på de fleste bæredygtighedsindikatorer findes fra 2010 og frem, og dertil kommer vi med dette startår uden om påvirkningen fra finanskrisen. Startåret for energi og affald er dog 2012, hvilket skyldes, at energiregnskabet, for industrien, startede i 2012 og at data før 2012 i affaldsregnskabet ikke var af høj nok kvalitet.
   
• Forbruget af en indikator afspejler udelukkende den direkte anvendelse i fremstillingen. Forbrug, udledning osv. fra fx underleverandører er ikke medtaget. Der medtages kun tal fra nationale, danske fremstillingsaktiviteter. Det er derfor vigtigt at understrege, at denne analyse kun medtager påvirkningen fra dele af værdikæden, og tallene ville derfor se anderledes ud, hvis både upstream- og downstream-aktiviteter var inkluderet.

Kvalitative perspektiver

Ud over et omfattende datagrundlag har projektets arbejdsgruppe også arbejdet kvalitativt og indsamlet viden med henblik på at:

• Identificere indikatorer: Der har i projektet været afholdt to virtuelle workshops og en række dialogmøder. Formålet har været at drøfte begrebet bæredygtig produktion og ikke mindst identificere relevante indikatorer. Derudover har der været lavet desk research med henblik på at blive inspireret af andre målinger og analyser på området.
   
• Forstå udviklingen: ATV har gennem en række interviews, med udvalgte brancheforeninger, forsøgt at komme bag tallene i datagrundlaget og få en dybere forståelse for både status og potentiale: Hvad skyldes udviklingen, og hvad er de største muligheder og udfordringer? De fire brancher er valgt, fordi de repræsenterer forskellige aspekter inden for den bæredygtige omstilling af industrien.