Titel

Mentorforløb med Toft Care: Stærkere mave-fornemmelse og styrket forretning

Dato
Hovedbillede
Billede
Intro

Det kan som selvstændig være svært at finde sikkerhed i beslutninger. Det medgiver direktør Peter Toft, Toft Care, der fra 2019 til 2020 gennemgik et ATV Mentorforløb. Kenneth Iversen var ATV Mentor for ham, og Kenneth Iversens erfarne blik kunne Peter Toft sætte handling på strategi og vækst. Det har styrket både lederen i Peter Toft, mavefornemmelsen og forretningen.

Direktør i Toft Care, Peter Toft, gik ind i Mentorordningen med et behov for at ruste forretningen til vækst, da han lige havde overtaget den fra en anden. Sammen med ATV-Mentor, Kenneth Iversen, fik han en unik sparringspartner. Om forløbet siger Peter Toft:

”Min deltagelse i ATV’s mentorordningen har betydet, at både virksomheden og jeg selv som leder, er blevet spejlet og reflekteret over i fællesskab med en erfaren mentor uden forudgående indsigt i virksomheden. Det fungerer rigtig godt at få umiddelbar feedback på de tanker og idéer man har, samt at få trykprøvet forretningsmodellen på punkter, man ikke selv er opmærksom på. Helt konkret kan man sige, at den usikkerhed, man kan opleve som selvstændig i forhold til de beslutninger, man står med af overordnet strategisk karakter, fx i en situation med Corona pandemi, bliver opkvalificeret ved at deltage i ATV mentorordningen, og det derfor er af stor værdi at deltage i programmet”.

At have en ATV-Mentor betød for Peter Toft, at han fik besvaret mange af de spørgsmål, som har ligget og ulmet om, hvordan virksomheden blev udviklet på bedst mulig vis. ATV-Mentor Kenneth Iversen har især stor erfaring med især værdibaseret ledelse, og involvering af medarbejderne i både udvikling og drift af virksomhed. Dette medførte, at Toft Care har lavet en partnerstruktur, hvor nøglemedarbejdere har fået ejerskab og incitament, og beslutninger omkring driften og udviklingen er blevet mere decentraliseret.

Om forløbet siger Peter Toft:

”Toft Care er en voksende organisation, hvor organisationen skal geares til mere vækst, og det har været afgørende med en ny partnerstruktur. Gennem Coronapandemien har Toft Care oplevet en vækst på 50%, men er vedblevet en organisation i vækst uden at gå på kompromis med virksomhedens værdier omkring kvalitet, fleksibilitet og nærhed. Det har været centralt i den periode at have en ATV-Mentor, der kunne være min personlige ledelsessparring”, siger Peter Toft.

Peter Toft og Kenneth Iversen har også drøftet og identificeret flere, relevante parametre, der skal til for at vækste. Det var en anledning til at teste om strategien holdt, og Kenneth Iversen roser Toft Care:

”Peter og hans medarbejdere har skabt betydelige og flotte udviklinger, hvor de gennemført rigtig gode tiltag på digitalisering, automatisering, organisationsændringer, kunderelationer, medejerskab mm.,” supplerer Kenneth Iversen.

Universelle værktøjer til en vækstrejse

ATV Mentor er personlig rådgivning og sparring på ud­vikling af virksomheden i forhold til den vækstrejse, virksomheden er på. Det kan tit være to generationer der mødes i mentorprogrammet, men redskaberne er universelle, fortæller Peter Toft:

”Kenneth er jo en kapacitet. Han har været hele vækstrejsen rundt. Jeg står ved startlinjen, mens han har nået til den anden ende af målet og taler ud fra de erfaringer. Det er interessant, at selv om han er en erhvervsleder for en tidligere generation, så er værktøjerne universelle. Derfor gav det også mening for os at fokusere på det strategiske niveau.”

Udover at Peter Toft fik tryktestet strategien, blev Peter Toft både udfordret og bekræftede I at stole på egen dømmekraft.

”Som iværksætter er man måske ikke klog på alle områder. At få en mentor er også at opdyrke nogle kompetencer. For os har det handlet om at få noget sparring på, hvordan man skal være en god leder og få noget beslutningskompetence ind. Men det har også handlet om at styrke min egen mavefornemmelse, fordi mentor også har udfordret mig og tvunget mig til at stole på min dømmekraft og have en god fornemmelse med det,” siger Peter Toft.

Peter Toft anbefaler varmt andre virksomheder til at indgå i et ATV Mentorforløb:

”Står man i et ledelsesmæssigt vadested og ønsker større vished og kvalitetssikring i ens beslutninger, så kan jeg varmt anbefale ATV mentorordningen som katalysator herfor.”

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent