Titel

Virksomheder risikerer baghjul i kampen om ny materialeforskning

Dato
Intro

Mange danske virksomheder kan gå glip af nye udviklingsmuligheder på materialeområdet. Andre industrilande satser nemlig markant på forskning og teknologiudvikling med udgangspunkt i materialer.

Billede
Danske virksomheder kan få nye muligheder ved at komme tættere på materialeforskningen, hvor der udvikling og innovative teknologier at hente.

En ny ATV-rapport identificerer flere barrierer, der bremser innovation og vækst med udgangspunkt i materialeforskningen. Udgangspunktet for rapporten er, at forskning i og udvikling af nye materialer er en grundlæggende forudsætning for fremtidig vækst i flere brancher i industrien. En stor del af alle teknologiske innovationer kan relateres direkte eller indirekte til materialer og udvikling af nye materialer på tværs af brancher.

Rapporten viser, at Danmark er konkurrencemæssigt bagud grundet forholdsmæssigt små investeringer i forskning og teknologiudvikling i forhold til andre lande. Det er en udfordring i relation til de store investeringer, som finder sted globalt inden for eksempelvis forskningsprogrammet Materials Genome Initiative for Global Competitiveness i USA samt EU’s Horizon 2020.

Materialeforskningen kan komme tættere på industrien, og et tættere samarbejde mellem industri og vidensmiljøer vil kunne sætte skub i teknologiudviklingen og innovationen på materialeområdet. I tillæg hertil er mange mindre og mellemstore virksomheder ikke opmærksomme på potentialet i materialeviden og -teknologi. Der er derfor behov for at styrke samarbejdet mellem virksomheder, universiteter og vidensnetværk for at få materialeforskningen ud i virksomhederne.

Dialogmøder med virksomheder

Som opfølgning på rapporten vil ATV gennemføre dialogmøder med danske industrivirksomheder, der enten anvender materialeteknologi eller har potentiale til at gøre det. Formålet er at drøfte rapporten i en bredere kreds og formidle anbefalingerne til de relevante miljøer. Møderne forventes afholdt i efteråret.

Rapporten er resultatet af et projekt, ATV har gennemført med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. ATV faciliterede i projektet en række dialogmøder med det formål at belyse innovationskæden mellem videninstitutionernes materialeforskning, myndighedernes regulatoriske viden og virksomhedernes produktudvikling. Konklusioner fra møderne er opsamlet i rapporten.

Projektet har fokus på følgende tre områder:

  • Hvordan videninstitutioner i Danmark kan organisere sig for at kunne tilbyde danske virksomheder adgang til viden og service med henblik på en materialeteknologisk totalentreprise.
  • Hvordan myndighederne har mulighed for at bidrage til innovation.
  • De fremtidige kompetencebehov.

Præmissen for projektet var, at det er altafgørende at sikre sammenhæng mellem materialer og innovation, og derfor er der behov for en velfungerende vidensinfrastruktur, et solidt kompetenceniveau samt en innovationsfremmende regulering. Projektet har derfor belyst muligheder og barrierer for en stærk innovationsværdikæde mellem videninstitutionernes materialeforskning, myndighedernes regulatoriske viden og virksomheders produktudvikling.

 

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent

Relaterede nyheder og artikler