Hovedbillede
Billede
Folkemødet på Bornholm bliver afholdt i år fra den 11. til 14. juni, og ATV er arrangør af to debatter om højaktuelle emner
Titel

Mød ATV på Folkemødet - debatter om digitalisering og naturfag

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Folkemødet på Bornholm bliver i år afholdt fra den 11. til 14. juni, og ATV er arrangør af to debatter om højaktuelle temaer.

Torsdag den 11. juni kl. 16.00 handler det om naturfag i gymnasiet. Debatten om en gymnasiereform har mest handlet om karakterer og adgangskrav. Derimod er der næsten ingen diskussion om indholdet i gymnasieuddannelserne, hvor naturfagene har det svært i den nuværende struktur. Resultatet er, at for få unge kommer ud af gymnasiet med et tilstrækkeligt fagligt niveau i naturfagene.

Med debatten ønsker ATV at kickstarte en diskussion om, hvordan flere unge i gymnasiet opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Panelet består af:

  • Dekan Randi Brinckmann, Professionshøjskolen Metropol
  • Formand Annette Nordstrøm Hansen, Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Akademidirektør Lia Leffland, ATV
  • Formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier
  • Underdirektør Charlotte Rønhof, DI
  • Formand Veronika Schultz, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
  • Formand Ingrid Stage, Dansk Magisterforening
  • Formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget Carsten Eckhart Thomsen, IDA

Moderator: Dekan Martin Vigild, DTU

Fredag den 12. juni kl. 18.30 er det digitaliseringen, der er i fokus. Udkantsdanmark er koblet af den digitale udvikling, selv om digital infrastruktur er lige så vigtig som veje, jernbaner, el og vand. Det koster arbejdspladser og gør det mindre attraktivt at bo uden for de store byer.

ATV’s Digitale Vismandsråd sætter problemet til debat og kommer med løsningsforslag. Skal man f.eks. indføre lovbestemt digital forsyningspligt? Bør man udvide forpligtelsen til at bære "sneglepost" ud over alt i Danmark til også at omfatte digital post, nu hvor det er obligatorisk at kommunikere digitalt med det offentlige? Eller vil markedskræfterne løse problemet på sigt?

Panelet består af:

  • CTO Hans Peter Dueholm, IBM
  • Hovedbestyrelsesmedlem Jørn Guldberg, IDA
  • Ekstern lektor Michael Jensen, Aalborg Universitet
  • Institutdirektør Rasmus Larsen, DTU Compute
  • Direktør Adam Lebech, DI ITEK
  • Formand for ATV's Digitale Vismandsråd Ole Lehrmann Madsen

Moderator: Direktør Ejvind Jørgensen, Rambøll

Begge debatter finder sted i IDA’s og DTU’s fælles telt på Cirkuspladsen, telt C6, og de vil foregå efter samme princip som sidste år med korte indlæg fra paneldeltagerne og god tid til debat med publikum.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent

Relaterede nyheder og artikler